Udstationeret -
At være udstationeret er spændende, forvirrende, stressende og rewarding.
Ideen om at den udstationerede lever i luksus og ikke seriøst er forbundet til den virkelige verden lever i bedste velgående, blandt de der ikke er udstationeret og måske kan man ikke fortænke dem i det, fordi de ved jo ikke bedre.
Der er mange gode grunde til, at man tilsyneladende lever et godt liv. Sagt med det samme, det kan være hårdt at være ude, at skulle finde ud af alting selv, at tage stilling til noget, som man måske ikke kender tilbunds. At arbejde i kulturer, som ligger fjert fra ens egen. Men når det er sagt, så skal man også huske at se sig selv i spejlet og sige, husk at dine lokale kollegaer oftest er ansat under helt andre forhold; så hold fødderne på jorden.
Når du er ude er lønnen oftest bedre end derhjemme. Jeg kalder det for et chance-risiko tillæg. Chance fordi du kommer ud og oplever noget; risiko fordi mange ender efter udstationeringen med at forlade firmaet af den ene eller anden grund. Min undersøgelse viser at næsten 60% af de der kommer hjem har forladt firmet mellem 6 måneder og 24 måneder efter hjemkomsten. Ofte skyldes det, at firma og især den udstationrede er vosket meget og ikke er den samme som op til udstationeringen.
Disse ting skal overvejes, drøftes og aftales inden udrejse og det bør afklares med firmaet både om forventninger under og efter udstationeringen fra begge sider.
